Sjove oplevelser på den første date med oplevelsesgaver

Datingsiden har virket – man har fundet en person, man rent faktisk nu har fundet en date med. Men hvad næsten sværere end at få en date er, at finde ud af, hvad man så rent faktisk skal lave på daten.

Det har jeg et par forslag til.

Man kan naturligvis gøre som reglerne foreskriver; det være sig en tur i parken, hvor man snakker om alt og intet, efterfulgt af en tur på restaurant og afsluttet med en tur i biografen. Denne tilgang virker ganske udmærket for de fleste, men den er både en smule outdatet og en smule kedelig i forhold til så mange andre ting.

For et par år siden kom oplevelsesgaver første gang til Danmark. Men man behøver ikke at give dem i hverken gave til sig selv eller familiemedlemmer – Mange af dem egner sig ganske glimrende til at blive brugt på den første date!

Hvis du får din date ud af de trygge rammer og giver ham eller hende en større oplevelse øger du markant chancerne for, at denne person vil se dig igen, og at resten af daten med det obligatoriske restaurantbesøg kommer til at forløbe efter planen.

Et par gode events at tage daten med ud på kunne eksempelvis være:

  • Kaffekursus – Skal det foregå stille og roligt og under almindelige rammer, kunne et kaffekursus være en fin idé. I lærer lidt om kaffens historie og om hvordan man brygger den perfekte kop kaffe. De fleste laver deres kaffe helt forkert uden at vide, og med kurset her har I mulighed for at komme tæt på hinanden, uden at der opstår pinlig tavshed.
  • Faldskærmsudspring – Har du fundet en date med gang i den? Så kunne et faldskærmsudspring måske komme på tale. Det her er et meget risikofyldt træk, og det er nok noget, du kun bør gøre, hvis du i forvejen tror, at din date lever et actionfyldt.
  • Vinsmagning – Nede på jorden kan I også tage til en vinsmagning. Fordelen her er, hvis I vælger at sluge vinen og ikke at spytte den ud, at I bliver løsnet lidt op i forhold til hinanden. Det kan være svært at snakke sammen frit første gang man møder hinanden, og det bliver ikke bedre af, at begge partner udmærket er klar over, der er tale om en date. Vinkurset kan gøre meget godt. Og fortsætter I på en restaurant, kan I også passende tage et glas der.
  • Gokart – I den lidt mere actionprægede ende igen har vi muligheden for at køre gokart. Ulempen her er, at I ikke kan snakke så meget sammen, men til gengæld har I rigtigt meget at snakke om bagefter. Et godt løb gokart er også med til at løsne de to personer op overfor hinanden – nu har de lavet noget fælles og kan altid referere til det i løbet af aftenen, hvis der ikke lige skulle være så meget andet at tale om.
  • Ølsmagning – Og et sidste forslag i den bløde ende. Tag din date med ud og smag på forskellige øl på et mikrobryggeri. I kan helt sikkert enes om en enkelt øl eller to, og dette er igen også den perfekte forløber for en tur på restaurant senere på aftenen.

Mulighederne er mange med oplevelsesgaver – det er bare om at vælge og give din date en oplevelse, han eller hun i hvert fald ikke havde regnet med.

Nogle af forslagene heroppe koster lidt mere, end man ellers ville have brugt på en date. De er derfor også ganske egnede som våben på din anden date. En mulighed er at bruge de almindelige midler, og med det mener jeg en tur i parken og en tur på restaurant, på den første date – og hvis denne var en succes, er det tid til at tage det hele skridtet videre og prøve en oplevelsesgave sammen med din udkårne.

Alene turen til og fra oplevelsen kan være en super måde at lære hinanden at kende på.

Og så er en oplevelsesgaver selvsagt også en glimrende mulighed i det omfang, du allerede har fundet en kæreste, og gerne vil give denne en oplevelse, han eller hun ikke lige havde set komme. Er du i tvivl om den kommende fødselsdagsgave eller julegave til din kæreste, kan jeg kun anbefale at overveje en oplevelse fremfor en sweater eller en radio – det vil du også blive husket for!

Scroll til toppen