Seeqone – speed dating og running dinner i København og Aarhus

Seeqone er et event bureau med tilknyttet ‘dating side’ med base i København og Aarhus, som arrangerer speed dating og running dinner events i begge byer. Hvis du nogensinde har syntes at det er svært at finde ud af om der virkelig er kemi imellem jer på netdating inden i mødes, så er du helt sikkert ikke den eneste.

Speed dating og running dinner er alternativet til dig der gerne vil møde andre spændende singler, men ikke gider trawle de klassiske dating sider igennem – for så alligevel til sidst at finde ud af at der alligevel ikke var nogen kemi. Det er der ingen risiko for med Seeqone, for her mødes du til events med 15 singler af det modsatte køn på en aften. Er der nogen du gerne vil se igen så sætter du kryds, og hvis det er gengældt, så får i begge et link til hinandens profil på Seeqone.com. Det er sjovt, intimt og langt mere naturligt end netdating, men det kræver selvfølgelig også lidt mere mod. Alle events koster omkring 200 kr, så det er også en investering, der holder de useriøse ude.

Speed dating, Running dinner og Meet ‘n Eat

Seeqone er hurtig blevet et af Danmarks største event bureauer der arranger varianter af den klassiske speed dating. De fleste har nok hørt om speed dating, men hvad med resten af koncepterne? Her er hvad du får med hver variant:

Speed dating er klassikeren. Du tilmelder dig og møder på en cafe eller bar i København eller Aarhus og så bliver du vist hen til din plads. Er du kvinde bliver du siddende ved bordet hele vejen igennem mens mændene så rykker til næste bord. Du har 5 minutter med hver kandidat og til sidst udfylder du et skema, hvor du kan vælge hvem du gerne vil se igen. Er der match, så får i begge tilsendt link til hinandens profiler på Seeqone og kan så tage den videre derfra.

Running dinner er et nyere koncept, hvor du matches med en anden deltager af det modsatte køn. Sammen skal I tilberede en forret eller hovedret, som I så tager med til værtinden, hvor I møder 3 andre par. Efter en forhåbentlig sjov og interessant middag, tager du og din partner videre til næste værtinde hvor I så spiser dessert sammen med 3 andre par. På den måde møder du 8 singler af det modsatte køn gennem en middag. Til sidst tager alle par videre til singlefest arrangeret af Seeqone, et sted i byen.

Meet N’ Eat er Running Dinner, men i stedet for at tage videre til et nyt sted, så bliver I hele aftenen det samme sted og tager tilsidst videre i byen og møder alle andre Meet N’ Eat deltagere.

Hvem deltager i Speed Dating og Running Dinner?

Målgruppen for Seeqone er mænd og kvinder mellem 18 og 46 år og de enkelte events har forskellige aldersgrænser for eksempel 18-30 år, 26-38 år, 34-46 år eller 23-46 år. Der er altså god mulighed for at møde nogen der passer til din alder. Ifølge Seeqone’s stifter er det et bredt udvalg af singler, de fleste fra Danmark, men også en hel del expats og udlændinge som er på udkig efter en dansk kæreste.

Hvad koster det at deltage hos Seeqone?

Alle events koster 199 kr at deltage i, som dog ikke inkluderer mad og drikkevarer til Running Dinner og Meet N’ Eat. Der er desuden garanti, sådan at hvis du ikke sætter kryds ved nogen til et event, så inviteres du gratis med til et andet.

Scroll til toppen