Sådan kommer du videre, når kæresten har slået op

Du er havnet her fordi din kæreste har slået op med dig. Jeres forhold er definitivt fortid, og nu føler du, at dit liv er slut. Måske føler du også,  at din ekskæreste er den eneste pige eller kvinde, du nogensinde kommer til at elske.

Du vil sikkert også gerne vide, hvordan du får din ekskæreste tilbage. Der findes nemlig ingen andre ligesom hende. Din reaktion er ganske naturligt, men jeg vil ikke give dig falske forhåbninger. Du finder ingen magisk pille i det her indlæg, ligesom du heller ikke finder en trinvis vejledning til, hvordan du får din ekskæreste tilbage.


Hvis du ikke orker læse lige nu, skal du selvfølgelig ikke tvinges. Derfor har opsummeret indlæggets essens i punktform nedenfor, så du hurtigt kan komme i gang. Alle punkter uddybes naturligvis længere nede i teksten.

  • Din ekskæreste er ikke speciel – og det er din situation heller ikke. Tonsvis af fyre har gennemgået præcis det samme som dig og langt størstedelen af os er kommet godt videre.
  • Du skal i gang med at udfordre og udforske dig selv. Du havde et liv før du mødte din eks, hvor du havde masser af venner og måske endda en six-pack. Find dit gamle jeg frem fra skuffen og integrer ham med din nye, mere erfarne og mere modne person.
  • Drop al kontakt til din eks. Der kommer intet godt ud af det – og du rammer kun dig selv, hvis du tror, at du kan få hende tilbage. Du er alt for sårbar lige nu, og giver hende alt for meget magt, ved at give hende indtryk af, at hun ved hvor hun har dig.
  • Socialisér – Gå i byen, genskab kontakten til dine gamle venner, eller få nogle helt nye. Omgiv dig selv med positive mennesker, der kun vil dig det bedste.
  • Start i et fitnesscenter eller til sport – form den krop og det udseende, der bedst muligt repræsenterer din personlighed.
  • Nu handler det om dig – og ikke om hende. Dit liv, din fremtid og dine drømme. Lav om på dit liv for din egen skyld og ikke for hendes.
  • Din ekskæreste finder dig ikke interessant, før du finder hende uinteressant. Hvis du alligevel – på trods af mine råd – vil have din ekskæreste tilbage, så husk følgende: Hun bliver først interesseret, når hun kan se, at du er interessant i andres øjne – og at du ikke længere er interesseret i hende.

Lad os starte med at etablere indlæggets præmis. Med andre ord den grundholdning, der gennemsyrer indlægget fra start til slut:

Jeres forhold er slut – og det er ikke en dårlig ting. Du går en spændende tid i møde, hvor du skal genetablere kontakten til den person du var, før du mødte din ekskæreste.

Med præmissen solidt på plads, er vi klar til at rykke videre i dagens tekst.

Den første tid

Først er det vigtigt du er klar over, at det er i orden, at du har det skidt lige nu. Dit hjerte er blevet revet ud af brystkassen, trampet på og efterladt til hundene.  Medmindre du er sociopat eller på anden vis ude af trit med dine følelser, vil du naturligvis angre tabet af en person, som har stået dig nær. Det er helt i orden og det er vigtigt, at du ikke skynder dig videre fra denne fase, eller lader som om, at du har det fint, hvis det ikke er tilfældet.

Omvendt skal du huske på, at du også havde et liv, venner og kvinder i dit liv, før du mødte din ekskæreste. Og det kan du få igen så snart du føler, at du er ovenpå igen.

Den første tid handler om at finde tilbage til den person, du var engang, og forene den med dit nye og mere erfarne jeg. Du tager med andre ord alle dine positive erfaringer med og parrer dem med den person, du gerne vil være. Resultatet bliver, at du kommer ud på den anden side som et langt mere modent og stærkere menneske.

Du skal omstrukturere dit liv og vænne dig til, at telefonen ikke ringer så ofte, som den gjorde engang. Måske er det en hjælp for dig, at du bare lader telefonen ligge, når du er ude, og på den måde langsomt vænner dig af med, at du hele tiden checker den for nye beskeder fra hende.

Her er et par simple råd, der kan hjælpe dig igennem den første fase af et forlist forhold.

  • Drop al kontakt med din eks, uanset hvem der slog op med hvem. Hver gang du taler med hende lægger du effektivt en eller to uger til din helingsproces. Slet hendes nummer, Facebook og alle andre ting, der minder dig om hende.
  • Sørg for at udfordre dig selv. Dyrk ekstremsport, læs bøger, lær koreansk på et aftenkursus, eller byg det drivhus i haven, du altid har drømt om. Lav en liste over ting du vil opleve, før du dør – og start fra toppen.
  • Start i et fitnesscenter eller til en sportsgren. Lad endorfinerne arbejde for dig og nyd den ekstra selvtillid du hurtigt får opbygget.
  • Find tid til introspektion. Se indad og reflekter over, hvem du er. Et godt ordsprog siger, at du ikke er klar til at være i et forhold, før du er klar til at leve uden.

Afhængig af hvor lang tid I var sammen, og hvor meget du følte for hende, kan den første fase af din udvikling tage alt fra to uger til et par måneder. Giv dig selv den tid du har brug for og lad være med at kaste dig for hurtigt ud i nye relationer til med piger.

Du er nødt til at holde fast i, at du udvikler dig for din egen skyld. Jeg har set rigtig mange tilfælde med fyre, som gør dit og dat for at nære det spinkle håb om, at ekskæresten en dag vil opdage hvad hun går glip af. Det udvikler sig hurtigt til en skjult dagsorden, som kollapser det øjeblik du får hende tilbage, hvis det sker. Så falder du med det samme tilbage i de samme rammer, fordi du giver slip og slapper af ovenpå din generobring.

Det vil du med al sandsynlighed gøre fordi du savner trygheden eller bekræftelse. Det du skal forstå i den sammenhæng er, at en ny pige er ren og skær symptombehandling. Det underliggende tab bliver ikke forløst og det kan vise sig skadeligt for dig – og den pige, du er begyndt at se – på lang sigt.

Genopstandelse

I den anden fase af din udvikling er du allerede et godt stykke videre. Bruddet er kommet lidt på afstand, og du har haft tid til at finde dig selv i murbrokkerne. ’Os’ er omsider blevet til ’jeg’ og du har så småt sunket, bearbejdet og accepteret, at dit forhold til din ekskæreste nu er en del af din fortid.

Din selvtillid er så småt begyndt at vænne dig tilbage, du har fået kontakten til vennerne igen – og måske fået et par nye venner med på vejen. Pigerne omkring dig har lagt mærke til din positive udvikling og du begynder så småt at kunne overskue tanken om, at være i et forhold igen. Måske har du besluttet dig for, at du slet ikke er forholdstypen.

Du er nået til et punkt hvor du har indset, at din ekskæreste ikke var noget særligt. Du er glad for de tider og gode stunder I havde sammen, men samtidig indset, at der findes tusindvis af skønne kvinder derude, som er endnu dejligere – og som du passer bedre sammen med.

Det er det fede ved livet. Det er én stor rejse, som kun bliver bedre. Din nye kæreste vil altid være en forbedring i forhold til den gamle. Du kender dig selv bedre, du har fået flere erfaringer og lært mere om, hvor dine grænser går.

Giv dine gode råd videre

Jeg er meget interesseret i at høre fra dig, hvis du har noget på hjertet. I kommentarfeltet kan du byde ind med dine erfaringer og fortælle din succeshistorie om, hvordan du kom videre efter et brud.

Du er naturligvis også velkommen til at smide en kommentar, hvis du har forslag til rettelser eller generelle kommentarer til bloggen.

Vil du have vaskebræt til sommer?
Vil du også vide, hvordan du taber fedtet og bliver hakket til sommer? Skyd genvej her. Vi har anmeldt Tim Ferriss’ nye bog The 4-Hour Body.
Sådan bliver du en ægte alpha-han
Vi har et bredt udvalg af bøger om personlig udvikling. Hurtig levering og fri fragt, når du bestiller for over 500 kroner.
Spar op til 40% på proteinpulver her
Levering dag til dag og prisgaranti. Bliv hakket til sommer – din rejse mod drømmekroppen starter her.

39 kommentarer til “Sådan kommer du videre, når kæresten har slået op”

  1. Hej! Jeg ville bare gøre opmærksom på, at denne side også fungerer for os piger (: Jeg syntes det er en rigtig god side, og den vil jeg helt sikkert komme tilbage til en dag (:
    Tak for dejlig overskuelig læsning, og kolde facts, i stedet for en masse pige-sider med alle mulige “ubrugelige” råd. Også selvom det er en side for drenge!

  2. Tusind tak, nu skal jeg ikke bekymre mig om min eks, nu kan jeg vågne op glad, og ikke vågne op med tårer i øjnene.

  3. Tak! Det var lige det der skulle til. Måske jeg havde det i baghovedet, men nogen gange rart at vide at man ikke er ene om det.

  4. Det er noget som jeg gerne læse igen om et par uger, opmuntrende ord.

    Mange af ordene rammer lige hjertet, og jeg er glad for at have læst det her.

    Tusind tak

  5. Dejlig læsning. Den skal jeg helt sikkert bruge når jeg er kommet lidt oven på igen. Min kæreste og jeg gik fra hinanden i dag, efter 4 år. Jeg gjorde det forbi, vi startede med at holde en pause, som så udviklet sig til en form for ligegyldighed. Jeg tog skridtet, og har nu fortrudt. BITTERLIGT. Virkelig. Er helt knust – 4 år lige ud i lokummet. Jeg ville ønske jeg havde holdt min kæft, og lod den pause kører, i håbet om bedring. Men kunne ikke tåle at vente mere, imens vi langsommere gled fra hinanden. Tænkte det hele igennem igår, og følte mig afklaret i dag.

    Syntes selv jeg er en cool fyr til daglig, men denne her har altså tvunget mig i knæ.
    SÅ, det er rart at se man ikke er alene, og at denne “guide” nok kommer til at hjælpe mig fremover. Mange tak.

  6. Jeg er glad for at havde fundet denne side. er lige kommet ud af et 10 år langt forhold.et forhold der endte i formodet utroskab og en stor føleses mæssig nedtur for mig .Jeg vil prøve at følge de råd som er beskrevet her.Har i forvejen droppet al kontakt men desværre ikke før jeg havde været nede på knæ 🙂 men det er også lidt ok lige i første omgang .for så føler man at man personligt har forsøgt alt der var at forsøge for at redde forholdet.Jeg vender tilbage om en rum tid og smider en opdate.pt har jeg det a h t og savnnet og vreden/sorgen er stor

  7. Fedt at høre jeg ikke er den eneste der valgte at kæmpe, og at du så valgte at gøre i samme stil som mig.. Er rart at høre…

    Men ellers tag for en super fed side… Har læst rigtigt meget om alle mulige teorier osv… Men det her er den mest kontakte opskrift jeg længe har læst… Glæder mig til at prøve den, efter mig brud med X’en..

    Mvh Kasper

  8. Det er sært at læse ting man godt ved er rigtige men man ville jo ønske det var anderledes. Min Kærestes og mit forhold har været virkeligt godt, og til tider ulideligt.. Han har løget og jeg har slet ikke følte han har haft interesse i at dele sit liv med mig til sidst, det skal siges jeg kan blive meget vred og gør det tit, fordi jeg ikke rigtigt kan håndtere sorg, da jeg har mistet mange i mit liv.
    Jeg kan simpelthen ikke holde ud at han ikke svarer mig pr sms, eller lægger sig til at sove når han kan høre jeg sidder og græder i stuen, at han er så ligeglad efter næsten 3 år, det sårer mig nok mest. Men han er så stædig, fordi jeg har været så vred på ham.. Jeg kan simpelthen ikke overskue der er en dag imorgen uden ham.. Selvom vi bor sammen, så er han her ikke, og han værdigere mig ikke engang et blik. Jeg er fuldstændig død for ham.

  9. hej.

    Jeg vil også gerne lige se den hjælper også til piger. Jeg droppede kæresten efter 4 år, jeg har været helt nede i det sorte hul, at jeg slet ikke kunne se mig selv forsætte mit liv, jeg fortryd så meget, har grædt og grædt i 14 dage, har sovet max 10 timer, jeg er helt udmattede.
    Siden her fik absolut åbnede mine øjne, jeg har ikke lyst til at glemme og slette, men kan se meningen med at gøre det. vi står bare lige med to hunde som der skal væk, en masse ting der skal deles, føler det er en ond cirkel man går rundt i – aldrig har jeg følt mig så svigtet eller magtesløs.. jeg har slet ikke kunne styre mine følelser, det har været vrede til tåre , skuffelse – til at man følte sig trådt på, og ikke mindst fortryder valget..

    Efter jeg har læst herinde, løsende der en knude i min mave, jeg tænker bare om jeg nu sidder og føler jeg er ikke alene, hvad nu når jeg ligger mig til at sove senere, får jeg så de andre følelser igen, eller har jeg erkendt at det okay det jeg gjord og ikke skal fortryde??

    Hvis nogen læser dette og har siddet med samme tanke før , vil jeg meget gerne høre fra jer..

    Mange hilsner den triste:(

  10. Hej. Jeg kender følelsen alt for godt, jeg har også været så vred på min eks, jeg tror de også får nok. Min eks reageret når jeg faktisk satte mig ned og talte lige fra hjertet i stedet for at skælde ud hele tiden. min eks krammede mig , og holdte om mig i tre timer fordi jeg bare græd og græd.. når jeg gik blev han kold igen, dette kan jeg så bare ikke sætte mig ind i, for han skabte så en kæmpe uro i mig igen, og jeg kunne starte forfra..

    Jeg tror til din hjælp, sæt dig ned snak fra hjertet, vis ham han faktisk har betydet så meget for dig, jeg tror ikke på der er nogen mennesker der kan se bort for det. Efter min mening er man ikke et menneske hvis man ikke kan lytte på en man har elsket..

    Måske det kunne hjælpe, håber du er okay:)

  11. Pingback: Anonym

  12. er SÅ glad for at jeg fandt det her indlæg – jeg har været helt nede efter brud med min ekskæreste.. men nu er jeg sgu klar til at møde alle udfordringerne, selvom det kommer til at tage tid.

    tusind tak for det

  13. Det er rart at vide at man ikke går denne tid alene i møde. Min kæreste og jeg er gået fra hinanden efter snart 3 års langt forhold. Vi valgte at holde en pause i december, fordi vi havde en del udfordringer, hvor vi behøvede tid til at tænke tingene igennem. Han havde ikke lyst til at give slip på mig og omvendt, men vi var nød til det, fordi vi havde planer om at gifte os.
    Det skal lige siges at min eks og jeg arbejder i samme afdeling og ser hinanden til dagligt.!! Efter tre måneders pause bemærker jeg, at han taler og intressere sig meget i en af de andre kollegaer, som ved til vores forhold (og har haft et godt øje til ham) Jeg har flere gange trukket ham til side for at høre om der er noget kørerne mellem de to, hvor han konsekvent har afvist det. I sidste uge på vej hjem fra en kaffe-aftale beslutter jeg mig for at tage forbi ham for at tale med ham og nok også fordi jeg havde savnet ham. Da jeg står foran døren kan jeg høre at der en en kvinde derinde og jeg vælger at banke på… der bliver ikke åbnet og da jeg tager i håndtaget går døren op og jeg ser min kollega sammen med min kæreste!!!! jeg er hel mundlam, selvom de “kun” står ude i køkkenet og laver “pandekager” er det meget hård for mig at se, da jeg virkelig havde troet på ham og jeg føler at jeg er blevet ført bag lyset af dem begge.

    Mit spørgsmål er….. hvordan kommer jeg videre.. jeg ser på min eks og min kollega, som har noget kørende hver dag!! det er rigtig hård og det gør sååå ondt i mit hjerte, at han kunne finde på så noget. Der er intet respekt overhovet overfor mig , når han laver det nummer. Det hele er et stort rod…. og jeg er virkelig ked af at sige det, men der er bare nogle mænd som ikke kan holde deres lem i buksen!!!! Mit liv er bogstavligt talt i ruiner.. Jeg har søgt nyt job, men de hænger ikke på træerne pt, hvad gør jeg?? Er der nogen som har gode råd??

  14. Hvor lang tid syntes i man skal holde sig til håbet om en eks kommer tilbage..??
    Det endte desværre med vold..
    Er det overhovedet muligt at en person vender tilbage efter sådan en omgang..?
    En på hovedet og det vat det…
    Jeg ved godt jeg et eller andet sted går og holder mig selv for nar,men er det muligt…??

  15. Mon ikke det er bedst at lade den ligge. Det forhold lyder ikke helt sundt for nogen af jer.

  16. Tja,jo,er det vel nok,men alligevel gør det sindsygt ondt at sige farvel..:(
    Det kan tage op til 3 år at komme ovenpå har jeg læst flere steder..
    Er bare træt af at gå med det her håb,som er totalt urealistisk..Jeg slog ikke for at gøre nogen ondt,men i afmagt over situationen..Den kærlighed jeg prøvede at give blev kun mødt af modstand konstant..Det vendte fra det ene øjeblik til det andet…Jeg elsker dig,jeg vil dele resten af mit liv med dig,til skrub ud af mit liv for altid..Ret så bumme lum…Forstår et eller andet sted ikke at man ikke kan tilgive sådan en handling,man selv har været med til at frembringe..Du har nok ret,men det gør ondt at se tingene i øjnene..

  17. Forstår ikke hvorfor man gentagne gange skal gøre den her person ondt som man i bund og grund elsker..Og den går begge veje..Er det det man kalder ulykkelig kærlighed eller..Problemet er overhovedet ikke at score en ny,for hold da op,nej det slet ikke det som er problemet,hverken den at få sex eller møde et andet menneske som vil en hel masse,men den med at give slip på den man virkelig elskede og ville så langt øjet strækker,den man var villig til et eller andet sted at dø for,for at vise kærlighed…
    Lyder ret så fucked,ved det godt,men damnn,det har sat sig dybt..Som om jeg går ind i mig selv og holder mig til smerten i håbet om hun en dag vender tilbage..Et håb som er latterligt,men et håb som så gør så sindsygt ondt at give slip på..

  18. Jeg hørte engang i radion om en mand der for sjov sagde at han stod i en meget uheldig situation. Kæresten havde forladt ham og nu stod han alene tilbage….med en kone og to børn. Jeg syntes det var go’ humor. Nu er det ironisk nok den situatuation jeg er i.
    X-kærsten elsker mig stadigvæk, men ligesom mig har hun børn og partner. Derfor blev vi enige om at slutte det, for vores børns skyld. Vi har kendt hinanden i 18 år. Hun har fået hjertebanken hver gang hun så mig i alle de år. Det har jeg også med hende. Uheldig omstændigheder (i rå mængder) har desværre gjort at vi først har fundet ud af det for et halv år siden. Nu hvor det er alt for sent. Vi er vi begge to bare bundet på hænder og fødder og det kan aldrig blive os, selv om det er hvad vi begge ønsker allermest. Det var pandoras æske der sprang op og det har været svært at styre det. Det der har holdt mig tilbage, var alle de uskyldige ofre, der måtte lide under det, hvis jeg havde fulgt mine følelser.
    Vi brød kontakten igår. Alt hvad jeg kan tænke på er hende og alt det vi har tilfælles. Vi har de sammen venner og fritids interesser, så det er umuligt at undgå hende. Det her bliver mega svært 🙁 Nok mest fordi jeg ved hun stadigvæk elsker mig.
    Jeg har læst at de sværeste forhold at slutte er dem der er baseret på håb. På den anden side er håbet det sidste jeg har lyst til at kvæle lige nu.
    Hvorfor skriver jeg her? For at få det ud og måske nogle har et godt råd til min håbløs rodet situation.

  19. Håber på kommentar!

    Jeg blev droppet for godt et halvt år siden af min kæreste gennem 6 1/2 år. Vi boede sammen, men hun havde fået job i en anden landsdel, og derfor sås vi kun i begrænset omfang det sidste halve år mens vi var sammen. Vi har lige fra starten haft et forhold der svingede mellem at være rigtig godt for i perioder at være præget af konflikter/skænderier, hvor ingen af os var gode til at lytte. De sidste par måneder, mens vi stadig var sammen, havde vi lige vel mange konflikter, men også gode dage. En aften ringede hun så til mig, og sagde at hun ikke orkede det mere. Det var slut. Efterforløbet var relativt udramatisk, og jeg har nu fået en ny kæreste, som jeg føler jeg passer meget bedre sammen med end min ex, og som jeg virkelig også er vild med.
    MEN jeg har virkelig svært ved at slippe de dårlige ting fra mit tidligere forhold. Og jeg kan mærke det som en knugende fornemmelse hver dag. Jeg føler mig trådt på – hun gav udtryk for gerne at ville ofre kræfter i at det skulle lykkes, og gav mig indtryk af at jeg kunne stole på hende. Det synes jeg stadig ikke hun gjorde eller at jeg kunne. Mest af alt har jeg lyst til at hendes arme falder af eller noget endnu værre, og jeg frygter jeg er ved at blive en bitter mand.

    Har nogen indput hører jeg meget gerne.

    Mvh. en såret kriger

  20. Hey min eks og jeg gik fra hinanden i marts og genoptog så kontakten igen efter 1 mdr. derefter fik jeg opbygget et kæmpe savn til hende ergo jeg åbnede op for mine følser for hende uden at være forberedte på at hun nok ikke gjorde det samme. på de 2 mdr. havde vi flere gange aftalt at vi skulle ses og snakke om os. Jeg glædet mig som en sindsyg til at snakke med hende men, 3 gange vi havde aftalt det droppede hun aftalen, det gjorde så ondt har vitterlig aldrig prøvet noget ligende. Derefter begyndte jeg at vende mine tanker mod mig, altså hvem er jeg og hvad vil jeg her i livet.. og den forandring der er sket lige siden er helt vild. har fundet en sådan ro i mig selv som jeg havde den gang man var knægt og legede ude i sin forældres have og ikke havde nogle bekymringer. Her på den sidste månede begyndte vi så at ses, vi så hinanden 2 gange på en uge og havde det så dejligt og afslappende. derefter tog jeg en uge til Berlin med 2 kammerater hvor jeg fandt mig selv endnu mere pga. af den indre ro jeg havde samt Berlin´s beroligende virkning. jeg kom hjem i mandags og har idag talt med min eks. hvor hun fortalte at hun ikke synes vi skulle ses mere og at vi skulle stoppe det her, for hun havde brug for at finde sig selv og hendes indre ro. jeg fortalte hende så at jeg var villig til at støtte hende i det hvis vi stadig skulle ses og at vi ville tage en dag af gangen uden at stresse afsted. men efter det sagde hun at hun stadig synes det var en dårlig ide, men at hun heller ikke ville miste mig, men igen sagde hun at hvis vi blev sammen i hendes udvikling ville hun være bange for at såre mig fordi hun følte hun legede med mine følser. efter hun sagde det var jeg klar over at det ikke skulle være os og at jeg skulle vende næsen den anden vej og tænke mere på mig, jeg skulle pakke mine følser for hende langt væk, jeg er forberedt på kampen men ved at den bliver hård, men det hjælper meget at kunne læse denne artikel, specielt fordi der er mange værktøjer til at få tankerne på noget andet, for i kærestesorg er Tankerne din værste fjende, men man skal altid tænke positivt og som sagt på den person man udvikler sig til samt holde sine følser i skakt.

    ved det er hurtigt skrevet og det er bum bum bum.. men havde brug for at få det skrevet ned så jeg havde det ude af hovedet.

    Endnu engang tak for den fede artikel, hjælper rigtig meget…
    Mvh. Thomas

  21. Hej Jon. Denne her side hjalp mig utrolig meget efter mit brud med min eks. Jeg kender din situation sådan rimelig godt.
    Jeg tror, problemet er at du ikke har fundet dig selv – du er simpelthen faldet tilbage i et nyt forhold for hurtigt. Din eks. var lidt nedern, sådan er det, men det er du altså også, hvis du er i et nyt forhold, men stadig har et ego, som ikke kan slippe dine tidligere problemer med din eks. Overvej om du er klar til forhold, hvis ja, så skyd hende eksen ud af hovedet ASAP og derefter vær’ den mand, som din nuværende kæreste sikkert fortjener og håber på.

  22. Jeg er også rigtig glad for at have fundet denne side.
    Jeg er lige kommet ud af et forhold som var i 18 år og jeg mødte hende da jeg var 16 år. det har været et meget blandet forhold med voldsom mange minder, vi bor i samme by. vi har brudt omkring 3 gange for alvor, men denne gang er det helt og alledeles slut. vi har brudt kontakten og taget hver vores ting med i flytningen. jeg flyttede kort før brudet over i et hus som jeg lige havde købt uden at involvere hende i det, jeg havde længe følt at vi blev nød til at gå fra hinanden. jeg har selvfølgelig som så mange andre ignorerede råd om ikke at skrive og smse og hun har ikke svaret. det har altid været mig der har brudt og fortrudt, men denne gang er der ingen vej tilbage, hun gik ned med en depression for 1 1/2 månede siden og går nu til psykolog for at komme vidre, og den eneste måde hun kommer vidre på er selvfølgelig ved at have 0 kontakt med mig.
    Det er drøn hårdt efter 18 år sammen hvor af vi boede sammen i de 15 af dem. jeg fortryder nu selv om det er det bedste, vi var ikke gode for hinanden, og jeg har længe tænkt på at gøre det forbi, hun kunne ikke mere klare at jeg brød med hende og rutcheturene der fulgte med. nu står man på den anden side og har svært ved at komme videre. der er al for mange minder og uanset hvor man går hen, mindes man hende, uanset hvor man vil spise så har vi spist der tonsevis af gange. og huset jeg nu har købt ligger lige overfor hus vi boede til leje i i 3 1/2 år. det er som sagt lige meget hvor man er så er der minder og jeg kan ikke sælge huset da jeg vil tabe for mange penge på det. i kender sikkert mange af tankerne. hvad gør man nu. man er 34 år gammel og er nok kommet i den alder hvor man gerne vil have børn og giftes og inden det er forsent. jeg har svært ved at se noget godt i mig selv, og det er nok naturligt nok. fremtiden ser af og til lidt skræmmende ud, hvordan finder man en igen osv, det er jo 18 med den samme pige, og pludselig føler man sig som en amatør, vild underligt. er en flot fyr med godt job og hus og hund, har mange grunde til at være glad og se lyst på det hele, men har svært ved det:-(
    men denne side giver mange guldkorn som man kan bruge -granted- men det er en ensom kamp.

    tak for denne side, jeg vil vende tilbage og læse den igen og igen og igen indtil det sidder fast.

    råd

    skriv 5 gange på et stykke papir det er slut, det er forbi & jeg er god nok som jeg er & jeg kan hvad jeg vil og læs det højt for dig selv, det er en slags hjernevask af dig selv, men den har virket lidt for mig 🙂 håber dette lille råd kan hjælpe ander 🙂

    god healing out there.

  23. God side, informationer man godt er klar over – Men stadigvæk har brug for at indse igen og igen.

    Jeg har været af den støbning, der har flakket fra det ene forhold til et andet, fordi jeg i sin tid havde et brud, som gjorde rigtigt rigtigt ondt. Efter jeg fik barn med en X for 4 år siden, og vi gik fra hinanden, Fik jeg luft på et par år. Først der var jeg klar til at give en anden det den første fik.

    Nu står jeg så med pinochio næse, da hende jeg mødte har fundet ud af, at hun stadig har noget uafsluttet med sin X-mand som hun havde været sammen med i 7 år forinden ( med 2 børn og hus ) de havde været fra hinanden i 9mdr da vi indgik et forhold. TURBOLENT er ikke ordet. Jeg har fra starten været dødsens angst ved denne kvinde, fordi hun for det første kunne vække store følelser, men også fordi jeg netop kunne mærke, at der var en vrede / skyldfølelse rettet mod x manden og børnene. Jeg prøvede på at ligge mine egne frustautioner til side, men det endte altid i Kaos – Der var simpelthen ikke plads til det kunne være der. Alligevel lagde jeg mig ned i sandet, strakte mig længere end jeg nogensinde havde troet jeg kunne – for at give hende pladsen til at finde ud af at ligge på hylden.

    Vi har haft 2 brud i løbet af sommeren… fundet sammen igen og faktisk haft det helt fint her til sidst. Dog var kvinden så psykisk udmattet af problemer med X-manden at jeg til sidst reagerede.. Skrev en lang mail, hvor jeg forklarede hvad jeg opserverede / følte ( at der stadig var en x-mand i forholdet, og ikke kun en far til børnene ) alt for mege drejede sig om ham, og der var ikke plads til mig. Hun var ked af det, selvom hun benægtede det gik hende på. Hun benægtede at hun overhovdet skulle finde sammen med ham igen.

    Efter mit brev. brød vi (hun) det er 1,5 uge siden. Hun fandt en god undskyldning for at komme væk ( som bl.a. var dette, men også at jeg erkendte nogle af mine negative sider, som jeg var parat til at tage kampen op imod, efter 10 år, hvor jeg har skabt min egen ulykke ) Det var en god undskyldning for at komme væk, hun skred, selvom jeg gik til skriftestolen og erkendte noget der ikke havde noget med hende at gøre.

    I går erkendte hun så også for sig selv, at der stadig var noget med X-manden. Hun ville finde sammen med ham igen, selvom han have været hende utro, ligegyldig m.v. – Men hun troede på de kunne finde noget godt igen, da hu havde indset at hun havde ødelagt ægteskabet i første omgang.

    Man føler sig ekstremt trådt på, man kunne ligeså godt have spiddet hjertet ud med en kniv. Men man kan blive nødt til at finde tilgivelse.

    Jeg prøver atsige til mig selv, at jeg kunne have stået i samme situaion. Og at jeg ligeledes kunne have endt et forhold for at passe på sig selv og mit barn ( selvom der ingen risici har været ) Jeg kan blive nødt til at erkende, at også hun kun er et menneske, og begår fejl. At jeg så er sorteper i det her lige nu, er ekstremt hårdt.

    Livet går videre.

  24. Tak!!

    Jeg er på tredje dag efter min eks-kæreste og livs kærlighed har trukket stikket på mig. Jeg har været fyldt op med sorg, angst og frustration og fandt denne side i en desperat søgen efter “lettelse”.. – og jeg føler mig lettet over at der bliver sat ord og svar på mange af de følelser og spørgsmål, som pt flyver rundt i mit hoved!!

    Igen – tak!!

    Peter

  25. Hej Peter,

    Tusind tak for din kommentar. Vi er meget glade for at høre, at vores lille blog har hjulpet dig. Husk endelig på, at du langt fra er den eneste, der har prøvet det her. Det har vi allesammen, og langt de fleste af os har det super godt i dag. Ja, faktisk har mange af os det meget bedre, end vi nogensinde har haft det før.

    Du kan kun gøre så meget – tiden skal gøre resten.

    Held og lykke!

  26. Hej Jakob,

    Kender godt til den følelse at man har været i et ret langt forhold. Nu står man her hvor man i 19 år kun har haft den samme pige, og skal til at finde sig selv.

    Hvad gør en 37 årige mand, med hus, godt job, pænt udsende, veltrimmet krop og med 2 børn ?

    Jeg håber at tiden vil læge mine sår, og at der findes en pige sød, smuk, intelligent med de moralske værdier iorden !

  27. Er helt forbløffet over dette oplæg. Tak for det.! er næsten lige kommet ud af et 2 årigt forhold, som sluttede lidt fuckt. Vi flyttede sammen i en by som lå langt fra hendes hjemby. så til sidst ku jeg mærke hun savnede hendes familie rigtig meget, så hun måtte hjem igen. Og jeg pressede hende lidt. Ville ik holde på hende , hvis hun ik var 100% lykkelig. Ikke desto mindre elskede vi hinanden helt vildt. Så det har/og er stadig sindsygt hårdt. Savnet og trygheden forholdet gav. Mon ik jeg bare er lidt blind lige nu, fordi omsorgen og trygheden er væk. Vil bruge guiden til og komme videre. Og igen , tak for er kanont oplæg.

  28. Det er meget fedt dette råd men har dog et spørgsmål hvad gør jeg med hensyn til at jeg er far til vores 8 årrige dreng ,og jeg kan jo ikke bare slette alt om eksen ,tlfnr. o.s.v vi skal jo samarbejde om vores søn. Tager det virkeligt 2-3 ugers mere tid per gang jeg ser hende til jeg kommer oven på igen ? vil meget gerne guides gennem her vi har lige afsluttet 10 år sammen idag 🙁 snøften

  29. Jeg blev droppe af min ex kæreste efter 4 år, hvor vi boede sammen.. Jeg var helt knust inden i, hvis jeg så hende i byen kunne jeg ikke få vejret.. Troede hun var den eneste ene.. Efter 3 måneder fald jeg så i et “forhold” med min gamle ex fra folkeskolen, som holdet i 3 måneder, hun gik fra sin kæreste pågrund af mig.. Nu hvor vi er stoppet er mine tanker på min ex som jeg har være sammen med i 4år og overvejer om jeg skulle skrive til hende. Havde os mange tanker på hende da jeg var sammen med den anden.. Nu er der gået 7 månederne og jeg har ikke kontaktede hende, overvejer som sagt om jeg skulle skrive til hende.? Føler stadig meget for hende.. Har i nogen kloge svar til mig som er lidt forvirret??

  30. Man kan vel kun sige, at alle har været igennem det og alle er kommet igennem det, men det er ikke let!

    Utrolig god og kortfattet blog (jeg vil gå på opdagelse på siden)

    Jeg vil gentage/tilføje fire regler man SKAL følge, selvom det er umuligt.

    1. Al kontakt skal slettes og du skal IKKE kontakte hende – det hjælper dig ikke! Blokere hende på Facebook, slet alle billeder, smid alt ud du har fra hende (eller gem det langt væk – måske din kammerat kan have det?) Kontakter hun dig? Så må du sige, at du ikke har brug for hende nu og hun skal lade dig være. Husk de trælse facts: hun har slået op og er formentlige allerede et styk videre. Kontakter hun dig er hun egocentrisk, umoden og et fjols.

    2. Få talt om det med dine venner, far, mor, søster osv. Alle der vil lytte og dine venner og familie vil altid lytte, alle ved jo hvilken situation du er i – alle har prøvet det. Det hjælper, at få talt om det og det hjælper, at være aktiv og få tankerne afledt (jo mere aktiv du er, jo lettere har du ved, at falde i søvn om natten – det er sgu vigtigt!)

    3. Forsøg at vende dine negative tanker til positive! Du er pisse nice, du kysser skide godt, din pik er perfekt, du er skabt for kvinder og du ser skide godt ud!

    4. Accepterer de latterlige og trælse facts! Hun er væk og hun kommer ikke igen. Det koster gråd og du føler dig måske alene (måske har du glemt dine venskaber og skal finde dem igen), men hun kommer ikke tilbage – få håbende og drømmen væk – det kræver tid og tålmodighed!

    Læs om de fire sorgprocesser på nettet. Der er teorier om dette og dermed er din sorg ikke ny i verdenshistorien – du er ikke alene!

    Jeg gentager: Man kan vel kun sige, at alle har været igennem det og alle er kommet igennem det, men det er ikke let! Når du er kommet videre (og det gør du) har du lært en masse om dig selv.

  31. Jeg slog op med min ekskæreste for 3 måneder siden. Jeg boede i vores fælles lejlighed de første to måneder, hvorefter vi begge fandt en ny lejlighed. Så jeg har boet selv en måned. Det er fandme hårdt. Det er op og ned. Jeg forsøger at bruge NO-CONTACT reglen og undgå alt kontakt med hende. Det har jeg næsten overholdt en måned nu. Udover jeg kom til at tale med hendes veninde om, at jeg stadig havde det skidt. Så nu starter der en måned mere med NO-CONTACT. Jeg tror jeg er i “Reparationsfasen”. Vi nåede at være sammen i 3,5 år og boede sammen et år.

  32. Hej
    Tak for dette indlæg! Min kæreste har lige slået op med mig idag efter 14 måneder.
    Det kom som et chok for mig, vi havde haft det hyggeligt hele formiddagen, men lige pludselig blev hun bare stille…
    Vi sad i en time og snakkede/græd… Hun sagde at hun bare ikke havde følelserne mere.
    Er glad for at læse at andre har haft det lige som jeg har det nu.
    Lige nu føler jeg mig bare fortvivlet, har ingen idé om hvad jeg skal gøre!?
    Vi fik aftalt at fortsætte som gode venner, mest fordi hun pressede mig til det…
    Hun sagde at hun nok skulle ændre status på facebook har til aften, men hun har ik gjort det endnu? Hun skrev godnat til og jeg spurgte hvorfor hun ikke havde gjort det, hun sagde hun ik var klar? Hvad betyder det???

    ;(

  33. Min kæreste igennem lige knapt 2 år slog op med mig i fredags.
    Denne artikel har ikke lært mig noget nyt, men det var opmuntrende lige at blive påmindet at andre er i samme båd. En god kollega og ven var så venlig at vise mig siden her.

    Hvis jeg lige skal give et fif med på vejen så her et lille råd til selve bruddet:

    Når hun fortæller dig, at i ikke længere skal være sammen, så ikke noget med at sidde og græde og snakke om det. Hun har besluttet sig og er formegentlig en del længere i processen end du er når du hører det. Derfor bliver hun alligevel sikkert lige så ked af det som du gør, men du skal ikke trøste hende.

    Jeg lyttede selv på min kæreste i 5 minutter, hvor hun forklarede hvorfor, og så bad jeg hende pænt om at gå. Hun så helt forfærdet ud og vendte sig om mange gange på vej ud. Det var virkelig en hård beslutning at skulle tage, og måtte bide mig selv i læben for ikke at stortude og kaste mig i hendes arme, men jeg synes det var nødvendigt. Jeg er satme for meget mand til at skulle trøste hende når hun slår op med mig.

    Lige nu savner jeg hende dag og nat. Er endnu overbevist om, at hun er den perfekte for mig. Kan ikke forestille mig nogen skønnere tøs.

  34. Det er skønt at få sat nogle ord på den knude jeg kan mærke i maven, og savnet af min eks. Det er selvfølgelig ikke rart at andre også har det skidt, men samtidig skønt at vide jeg ikke er alene. Hun slog op efter små 3 år, og det har været et helvede i de sidste 2 måneder efter. Jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke kan få hende ud af hovedet, men der gik noget op for mig efter at jeg læste siden her, og alle jer andres kommentarer.
    Vi får af vide at vores ekskæreste ikke er speciel. Samtidig har vi det alle sammen sådan at der ingen anden pige findes i verden end vores egen eks. Men netop der var en åbenbaring for mig!
    Hvis vi alle sammen har oplevet vores eks som den mest fantastiske i verden, så er ingen af ekskæresterne jo særligt specielle. Det er os der gør dem specielle, og vi vil gøre det samme og nok mere med den næste pige vi møder fordi vi er det stærkere og bedre stillet.
    Min ekskæreste er kun speciel fordi jeg har gjort hende speciel. Hun var ikke speciel før, og vil ikke være det fremover mere.

    Guys (and girls) , det er den tanke jeg sidder med lige nu, og den hjælper. Meget.
    Håber den vil hjælpe jer andre også.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.