Find din drømmekvinde – få opskriften her

Alt er sjovere, når man er to. Og du er langt fra alene, hvis du stadig leder efter den eneste ene. Du er havnet det helt rette sted, hvis du vil have et par gode råd med på vejen, som øger dine chancer for at finde dit hjertes udkårne. Vi har nemlig vendt hver en sten på nettet og fundet de tre bedste råd frem til dig, så du kan skyde genvej til en, du kan dele dyner, solopgange og romantiske middage med.

1. Brug dit netværk

Dine venner er guld værd – også når du skal møde nye damer. En undersøgelse har vist, at der er 227 procent større chance for at møde en kæreste gennem venner og familie, end der er for at møde hende på en bar, et fitnesscenter eller tilfældigt på gaden.

Dine venner kender garanteret masser af piger. Og hvis en af dine venner har en kæreste, viser undersøgelser, at din ven deler op mod 25 procent af kærestens vennekreds. Når din ven og kæresten så flytter sammen, stiger antallet af fælles venner til 50 procent. Det betyder altså, at din ven får en masse nye kvindelige bekendtskaber gennem kæresten  – og hvem ved? Måske er din nye kæreste iblandt.

2. Vær uforudsigelig

Meget kan man sige om mennesker, men vi er hamrende forudsigelige. Nøglen til overlevelse for virksomheder er risikospredning, og det samme princip kan du faktisk også bruge i din jagt på den eneste ene. Måske er du et vanemenneske, som altid tager på det samme diskotek, den samme bar, træner det samme sted og handler i det samme supermarked. Men sandsynligheden for at møde den eneste ene bliver større, hver eneste gang du afviger fra det, du normalt gør.

Gå en anden vej hjem fra arbejde. Tag på en bar, du aldrig har besøgt før – måske i en helt anden by. Lav en dag, hvor du gør det modsatte af alt det, du normalt gør.

3. Sluk computeren og gå udenfor

Vores sidste råd kan virke indlysende. Sandsynligheden for, at du møder drømmekvinden bag din skærm eller foran dit fjernsyn, er forsvindende lille. Og faktisk viser statistikker, at single kvinder bruger 45 minutter mindre end mænd hver dag, når det gælder fjernsynskiggeri og 20 minutter mindre, hvis vi snakker tid foran computeren. Sluk for apparaterne og tiden mere effektivt – det vil kaste resultater af sig på sigt.

Held og lykke i jagten. Husk endelig, at du hellere end gerne må bidrage med dine andre råd, hvis du kender en sikker formel.