Din ekskæreste var IKKE noget særligt

Mange fyre har en tendens til at sætte deres ekskærester op på en piedestal, når et forhold slutter. Det er der flere gode grunde til. Det er let at romantisere et forhold, når det først er kommet på afstand.

Alting var så perfekt, alting var så godt og man ville bare ønske, at det hele kunne blive som før. Men lad os bare få det sagt, som det er: Din ekskæreste er ikke noget speciel. Der var som regel flere grunde til, at forholdet gik i stykker, og det er du nødt til at huske, når du begynder at romantisere jeres forliste forhold.

“Jamen, min ekskæreste var perfekt. Jeg møder aldrig én som hende igen”. Du har nok hørt sangen før. Måske sidder du endda og synger den nu. Men du har flere ting imod dig. Din ekskæreste var givetvis en fin person. Der er jo en grund til, at du faldt for hende til at starte med. Men hun er altså ikke den eneste pige, der nogensinde har betrådt guds grønne jord. Faktisk er der over 3,4 milliarder andre kvinder derude. Og hvad du hurtigt vil finde ud af er, at du sammen med din ekskæreste har udviklet helt nye behov, som kun en ny kvinde kan dække for dig.

Når du sidder og tænker tilbage på jeres fortid sammen, så husk de dårlige ting. Hvad var det ved hende, som irriterede dig? Hun må have haft tonsvis af irriterende vaner, som du et eller andet sted var ved at få pres over. Og måske var det ikke de ting hun gjorde, men snarere de ting hun ikke gjorde.

Du skal sgu nok klare den. Du er landet her, fordi du er interesseret i at få det bedre. Det er det første og vigtigste skridt på vejen mod lykke. Du får lige en lille huskeliste med på vejen, som du kan forholde dig til, når du bliver i tvivl.

Huskeliste

  • Fjern din ekskæreste fra hendes piedestal. Hun var ikke noget særligt og der er mange andre som hende – og endnu bedre.
  • Hun var sikkert et dejligt menneske, men hun havde også mange mangler.
  • Der er over tre milliarder kvinder derude, som bare går og venter på dig
  • Ingen er perfekt – det var hun heller ikke

Øvelser

  • Skriv fem ting ned din ekskæreste gjorde, som irriterede dig helt vildt
  • Skriv hendes fem mest irriterende vaner ned
  • Beskriv jeres fem største skænderier i detaljer
Og drenge – husk nu for guds skyld: Lad være med at spille den af til et billede (mentalt eller et foto) af din ekskæreste. Det bliver det hele kun meget værre af.

Skriv en kommentar